Hatteregler til Damefrokosten

Til ”Damefrokosten” hvert år om lørdagen i Kr. Himmelfartsdagene, lægges der op til at man møder op med hat. Hatten skal gerne ”udstråle” årets tema, som markedsføring og billet oplyser.

Der har været mange fantastiske, kunstfærdige og fantasifulde hatte gennem årene, – kun fantasien sætter grænser.

Takket være gavmilde sponsorer, er der hvert år præmier til de flotteste af slagsen, samt til ”grupper med hat på”.

En dommerkomite bedømmer hattene, og følgende kriterier skal overholdes:

  • Din hat skal vise temaet (som altid)
  • Du skal kunne bære hatten, som det er normalt for hatte, – kun med hovedet!
  • Din hat må max. være så bred som dine skuldre, af hensyn til sidekvinderne.

Rigtig god fest – vi ses “piche”